Nyhedsarkiv

I øjeblikket kan det tage et år eller mere at få solgt sit hus – og mange er derfor tvunget til at blive boende sammen.

Når man står midt i en skilsmisse, kan man have behov for at flytte fra hinanden så hurtigt som muligt. De økonomiske forhold kan imidlertid tvinge parterne til at blive under samme tag, da man ikke har råd til også at betale husleje for yderligere en bolig, hvis salget af fællesboligen trækker i langdrag.

- Sådanne omstændigheder kan for alvor optrappe konflikterne i en i forvejen anspændt situation, og hvis en af parterne alligevel får mulighed for at finde en anden bolig, kan det være vanskeligt at blive enige om, hvordan udgifterne til boligen skal fordeles, konstaterer Maiken Breum, advokat hos ADVODAN Roskilde og foreslår, at parterne får hjælp til at aftale nogle fornuftige spilleregler:

- For at undgå, at en allerede konfliktfyldt situation udvikler sig til at blive mere kompliceret, er det vigtigt, at der indgås nogle skriftlige aftaler omkring udgifterne og bodelingen i øvrigt, påpeger hun.

Fordeling af udgifter til boligen

Når man skal udregne fordelingen af udgifterne til boligen gælder følgende praksis:

Hvis begge parter står på skødet, skal begge parter hver betale halvdelen af udgifterne til terminsydelser, ejendomsskat og forsikring for den fælles ejendom. Forbrugsudgifterne betales af den part, som bliver boende i ejendommen. Til gengæld må den part, som fraflytter, selv betale sine udgifter til den nye bolig. Endeligt skal den blivende part betale en lejeværdi af ejendommen svarende til markedslejen for ejendommen. Beløbet medtages i parternes endelige bodeling.

- På trods af praksis er det altid muligt med advokatens hjælp at aftale sig frem til en anden fordeling af udgifterne, som begge parter finder rimelig. På den måde er der det mindre at skændes om, og ventetiden bliver mere behagelig, afslutter Maiken Breum.

En lov fra 1. juli 2008 begrænser virksomhedernes brug af jobklausuler. Med loven er det ikke længere muligt, at en arbejdsgiver hemmeligt og omkostningsfrit indgår jobklausuler, der begrænser ansatte lønmodtagere i efter deres fratræden at få ansættelse i en anden virksomhed. Fra 1. juli i år gælder loven også for klausuler, der er indgået før loven trådte i kraft.

Loven gælder to typer klausuler

Loven om jobklausuler omfatter to specifikke typer jobklausuler:

1)      Der er tale om aftaler, som en arbejdsgiver indgår med andre virksomheder med henblik på at begrænse medarbejderes muligheder for at søge ansættelse i en anden virksomhed. Problemet med disse aftaler var, at medarbejderne ikke kendte til dem og dermed uvidende om begrænsningen søgte job i virksomheder, som ikke måtte ansætte dem. Den omtalte lov betyder, at virksomheden ikke kan indgå sådanne aftaler uden medarbejderen er informeret om det.

2)      Herudover er der tale om såkaldte ”kollegaklausuler”, som virksomheden typisk indgår med en chef eller en direktør. Denne type aftale betyder, at chefen eller direktøren eksempelvis ikke må tage medarbejdere med sig over i en anden virksomhed.

Ugyldige aftaler kan få konsekvenser

Thorbjørn Thomsen, advokat i ADVODAN Roskilde peger på, at aftalerne ifølge loven skal indeholde præcise informationer om, hvordan medarbejderen helt specifikt er begrænset.

Overholder jobklausulerne ikke lovens bestemmelser, er de ugyldige og dermed virkningsløse. ”Mange virksomheder er måske ikke opmærksomme på, at loven nu også gælder klausuler fra før 1. juli 2008, og det betyder, at mange virksomheder kan have klausuler liggende, som ikke er opdaterede – og som dermed er ugyldige. De ugyldige klausuler kan blive en belastning for virksomheden”, fortæller Thorbjørn Thomsen.

Det er altså vigtigt, at virksomhederne sørger for, at jobklausulerne er opdaterede, så de overholder bestemmelserne i loven. Er der tvivl om, hvordan klausulerne skal udformes, så kan det være en god idé at få advokaten til at se dem igennem.

Gennemgå alle medarbejderkontrakter

Thorbjørn Thomsen påpeger, at det er en rigtig god idé at gennemgå – ikke bare eksisterende ansættelsesaftaler, hvor der er indskrevet en klausul – men også alle standardansættelsesbeviser. Det er nemlig ikke kun jobklausulerne, der kan give ubehagelige overraskelser, hvis de ikke er på plads.

Ugifte par tror i vid udstrækning, at de med den nye arvelov i ryggen har fået samme rettigheder til at arve hinanden som ægtepar. Men det har de ikke, og det er ifølge familieretsadvokat et problem, at så få kender indholdet af loven, der trådte i kraft sidste år.

Advokat Klaus Graversenn fra ADVODAN Roskilde er overrasket over hvor få, der stadig er klar over, hvad der står i den nye arvelov – både i forhold til de muligheder, som loven har givet, men også i forhold til de begrænsninger, der fortsat er i loven.

”Når jeg snakker arv og testamente med par, der kommer og søger råd, eller når jeg holder foredrag om emnet, kan jeg konstatere, at der er rigtig mange misforståelser omkring, hvad der kan lade sig gøre,” siger Klaus Graversenn.

Ugifte arver intet

Den nye arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008, og den affødte en del omtale. Lovændringen var en gennemgribende modernisering af den gamle arvelov. En modernisering, der på mange områder gør det langt lettere at indrette sit testamente efter lige præcis de familiemæssige forhold, den enkelte har. Men trods den megen omtale, er ændringerne ikke blevet allemandseje.

”Selvom arveloven blev moderniseret væsentligt, fik de ugifte samboende ikke legal arveret efter hinanden. Det betyder, at hvis parret ikke skriver testamente, så arver de intet fra hinanden. Ugifte samboende med børn har heller ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, uanset om børnene giver samtykke eller ej. Det er der desværre ikke ret mange, der ved, og nogle får derfor en slem overraskelse,” forklarer Klaus Graversenn.

Udnyt mulighederne

Det er særligt de par, der har boet sammen i mange år, der fejlagtigt tror, at de selvfølgelig arver hinanden, når den ene falder bort.

”Helt unge par, der flytter sammen, er blevet mere opmærksomme på at søge råd om, hvordan de bedst sikrer hinanden, hvis de ikke er gift – fx i forbindelse med, at de køber hus eller får børn. Men generelt er der ikke nær så mange som forventet, der har fået ændret deres gamle testamente, så de udnytter de nye muligheder i arveloven. Det er en skam, for der er noget at komme efter,” siger Klaus Graversenn.

Sørg for at tjekke byggefirmaet grundigt, inden byggeriet går i gang og få de rigtige betingelser skrevet ind i kontrakten.

Tjek byggefirmaet grundigt
Inden du vælger byggefirma, er det særdeles vigtigt at indhente så mange oplysninger som muligt om det firma, du har udset til at bygge dit hus. Sørg for at tjekke navn og CVR-nr på håndværkeren eller entreprenøren, se firmaets regnskab igennem og undersøg eventuelt, om firmaet er medlem af BYG eller anden brancheorganisation. Det er også en god idé at spørge andre, der har kendskab til firmaet, hvad deres erfaringer er. Jo flere oplysninger, du har om byggefirmaet, jo bedre kan du vurdere, om det er sikkert at vælge netop det firma til at bygge dit nye hus. 

Undgå forudbetalinger
Inden du indgår den endelige aftale med byggefirmaet, skal du sikre, at kontrakten indeholder de rigtige betingelser. Det er eksempelvis vigtigt, at du ikke indgår en aftale om store forudbetalinger tidligt i forløbet, men sikrer dig, at de betalingsrater, der aftales også harmonerer med byggeriets forløb. 

Søg rådgivning tidligt
I det hele taget er det en god idé at kontakte en advokat tidligt i processen, så du kan få hjælp til at skrive de rigtige betingelser ind i kontrakten. Du kan tage entreprisekontrakten med til din advokat, inden du skriver den under, eller du kan få et advokatforbehold skrevet ind i kontrakten.